Log på

Log ind på din konto

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig

Sorggrupper for voksne

Mange tror, at sorg handler om alder. Derfor spørger vi, når et menneske dør: ”Hvor gammel blev han?”
Men sorg handler ikke om alder. Sorg handler ikke om, hvor mange år han eller hun nåede at blive. Eller hvor mange år ægteskabet når at vare, indtil ’døden os skiller’.
Sorg handler om vores relation til det menneske, vi har mistet. Og enhver sorg er sin egen. Vi kan ikke sammenligne eller gradbøje sorg

Fordi mange har troet, at sorg og alder hang sammen, har vi bagatel liseret sorg hos ældre. Og brugt en række klichéer.
Mange mennesker tror, at sorgen bliver mindre smertefuld og lettere at bære, når ægtefællen dør som ældre. Det er en alvorlig fejltagelse.
For mange ældre efterladte er det ikke let. De mistrives efter ægtefællens død, og vi ved i dag, at det er en svær forandring i livet.

Sorg er en stressfyldt forandring. Efterladte har brug for støtte – og vil ’findes’. De ønsker at folk kommer forbi, banker på og tilbyder omsorg – både praktisk og følelsesmæssigt.

Som efterladte har vi brug for at vide, at vi ikke er alene med sorgen.(kilde www.sorgstøtte.dk)

Frivilligcenter Herlev tilbyder derfor sorggrupper for voksne, som har mistet et nærtstående familiemedlem. Tilbuddet er gratis og anonymt.

Næste gruppe starter 9.1.2016. Inden første møde vil vi gerne se dig til en uforpligtende snak hvor vi kan fortælle mere om tilbuddet og hvor du kan fortælle din historie.

 

.

  • 1