Skip to main content

Børnesorggruppe

Børnesorggruppen inviterer børn og unge i alderen 8-18 år, som har mistet en nær pårørende, til et trygt og støttende fællesskab. Vi har ledige pladser og optager løbende nye børn/unge.

To gange om måneden mødes vi torsdag i lige uger fra 15.30-17.30. Det er et rum, hvor følelser, tanker og bekymringer får plads, og hvor børn og unge kan støtte hinanden under ledelse af 1-2 voksne tovholdere.

I vores afslappede atmosfære kan du forvente lune boller på bordet og saftevand i kanden. Vi skaber et trygt rum, hvor hverdagens bekymringer, følelser og tanker kan deles og forstås. Vi bringer hverdag og alvor sammen med respekt, forståelse og omsorg.

Vores aktiviteter spænder fra samtalekort, kreativ udfoldelse og mindfulness til besøg på kirkegården. Målet er at støtte børnene i at mærke kroppen og følelserne, samtidig med at de kan dele deres oplevelser og sorg med andre, der forstår.

Det er vigtigt for os, at børnene ikke føler sig alene med deres sorg. Savnet, bekymringerne, det svære, hensynet, vreden, angsten, ensomheden - alle følelser og behov har plads. Ligeledes også, hvis barnet er tomt for ord og måder at udtrykke sig på. Vi anerkender, lytter og rummer uanset, og sammen griner og hygger vi også.

Sorggruppen er en støtte, særligt fordi det at være barn eller ung allerede kan virke sårbart. Vores frivillige tovholdere faciliterer gruppemøder og forstår vigtigheden af at skabe et tillidsbaseret fællesskab.

Ud over de regelmæssige gruppemøder tilbyder vi kreative aktiviteter og indimellem udflugter. Vi ønsker at give børnene mulighed for at spejle sig i hinanden og sætte ord på deres følelser. Del svære øjeblikke, sjove minder og gode oplevelser med os. Vi er her for dig.

Det koster 100 kr. som engangsbeløb at deltage i gruppen.


Vi mangler frivillige til sorggruppen, så hvis du kan se dig selv i et givende arbejde, to eftermiddagen om måneden,  er kreativ eller idérig, samt er god til at lytte og selvstændig og moden, så hører vi meget gerne fra dig!

Contact

  • Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev
  • 61 51 54 05
  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Leave a comment

You are commenting as guest.