Log på

Log ind på din konto

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig

Angstgruppe

– for dig, som har eller har haft angst med eller uden depression

Angstgruppen henvender sig til dig, som har eller har haft angst med eller uden depression og som ønsker at gøre noget for dig selv i fællesskab med andre i samme situation. I gruppen mødes du med ligesindede, hvor I deler erfaringer og egne oplevelser.

Gruppen er:

  • Et trygt fællesskab, hvor du ikke skal bekymre dig om andres tanker om dig.
  • Et fællesskab, hvor I kan tale om, hvordan angst og depression påvirker jeres hverdag.
  • Et fællesskab, hvor samværet og processen i gruppen hviler på gensidighed og ligeværd – du giver noget til gruppen og får noget igen.

Du er velkommen i gruppen uanset, om du er diagnosticeret eller ej. Gruppen er for dig, som har energi til at ville mødes en gang om ugen i et par timer.

Gruppen består af maks. 6-8 deltagere over 18 år og faciliteres af en frivillig tovholder. Der er tavshedspligt i gruppen.

Angstgruppen er et gratis tilbud i Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev. Kontakt os på 61 51 54 05 eller mail@frivilligcenterherlev.dk, hvis du ønsker at være med i gruppen.

Gruppen mødes tirsdag klokken 18.30-20.30 med forventet opstart den 19/2-2019. Tilmelding kræves.

  • 1