Log på

Log ind på din konto

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig

Pårørendegrupper

Pårørendegruppen er et tilbud om gruppeforløb for dig, som er pårørende til en dement eller er et ”voksent barn” af en dement mor eller far.

Pårørendegruppen har til formål at skabe et mødested, hvor du møder andre pårørende til demente. I vil have mulighed for at dele erfaringer, støtte hinanden og føle jer mindre ensomme i jeres situation. Gruppedeltagere fremhæver, at pårørendegruppen er ”Et frirum, hvor man kan dele tanker og følelser” og hvor ”Man tør åbne op for det svære”.

Tilbuddet er gratis og foregår i Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev. Grupperne bliver oprettet løbende i samarbejde med Herlev Kommunes demenskoordinatorer, som også deltager i de første møder. I mødes 1-2 gange om måneden i ca. 2 timer. I er 5-8 pårørende i gruppen og en frivillig tovholder. Det er gratis at deltage i en pårørendegruppe og alle gruppens deltagere og tovholderen har tavshedspligt.

For yderligere information kontaktes Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev på telefon 61 51 54 05 eller demenskoordinatorerne: Jette Andreasen 21 19 33 78 og Tina Nielsen 21 19 33 77.

  • 1