Log på

Log ind på din konto

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig

Livshistoriefortælling

Fortæl din livshistorie & få et nyt fællesskab!

Livshistoriefortælling i gruppe er en mulighed for dig, som kan synes, at livet er lidt svært. Måske er du sygemeldt. Måske er du helt ude af arbejdsmarkedet - eller måske savner du bare et fællesskab, hvor der er plads til at være dig. Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev opretter i samarbejde med SIND 2 til 3 Livshistoriefortællegrupper.

Grupperne er selvhjælpsgrupper, hvor du kan blive en del af et trygt og uformelt fællesskab. Vi fortæller vores historier til hinanden, fordi vi gerne vil ses, høres og forstås som dem, vi er. Grupperne er små og ledes af to frivillige tovholdere. Vi mødes en gang om ugen i et forløb gennem 16 uger. Når forløbet slutter, får du mulighed for at tage et kursus som tovholder, hvis du har lyst. På den måde kan du, i samarbejde med os, være med til at starte en ny gruppe op, hvis du fået mod på opgaven som frivillig.

Det er gratis at deltage.

OBS: Du kan IKKE tilmelde dig gruppen her på facebook. Hvis du tror, at du gerne vil være med i gruppen, skal du først til en for-samtale hos Lykke i Frivilligcenteret :-)

Kontakt Lykke Lindby, hvis du vil høre mere, eller aftale en for-samtale:
Tlf.: 6151 5405 (Lykke træffes kun onsdag)
Mail: lykke@frivilligcenterherlev.dk

  • 1