Skip to main content

Herlevs Have - Krydderurter

Gå på opdagelse i højbedene, hvor du finder du et stort udvalg af urter, men også bær. Urter er uundværlige i vores køkken og tilfører smag og aroma til forskellige retter – både som friske eller tørrede urter. Urter har også længe været brugt som naturmidler i behandling af forskellige lidelser. For eksempel har urter vist sig at være gavnlige for vores fordøjelsessystem. Det gælder fx kamille, pebermynte, rosmarin, citronmelisse, salvie og perikon, som du også kan finde i højbedene. Huset og de frivillige nyder godt af disse fantastiske urter, når der laves mad til arrangementer og aktiviteter.

I højbedene kan du blandt andet finde rabarber, jordbær, perikon, purløg, timian, kruspersille, rød salvie, oregano, kamille, citronmelisse, skovsyre, kommen, bronze fennikel, mynte og rosmarin. Bedene har fået en solrig placering, da urter trives bedst i godt sollys.