Nyheder
Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev's sang
I anledning af Frivilligcenter & Selvhjælp Herlevs 35 års jubilæum har vi fået lavet en sang om det, der er hjertet i vores hus, nemlig de frivillige kræfter.
For det betyder meget at have et sted at gå hen. En åben dør, når livet er svært, når man savner fællesskab, eller når man har lyst til selv at gøre en forskel.
For bag 35 års frivillighed står mennesker, der vil hinanden. Og døren er åben for alle, der har brug for det. ❤️
🎧 Lyt med – vi håber, I kan høre og mærke de fællesskaber, sangen er skabt til at hylde.
Tidligere udsendte tilbud og nyheder
Nyt projekt: Selvhjælpsgrupper mod ensomhed
Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev igangsatte i efteråret 2023 selvhjælpsgrupper målrettet unge over 18 år og voksne, der oplever svær eller langvarig ensomhed.
Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever én ud af otte danskere svær ensomhed, og der er derfor et stigende behov for at finde gode løsninger, der kan afhjælpe og mindske ensomheden. Derfor vil Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev i efteråret 2023 sætte gang i et helt nyt gruppetilbud målrettet unge og voksne, der oplever svær eller langvarig ensomhed.
De fleste kender følelsen af ensomhed i kortere eller længere perioder, men for nogle sætter ensomheden sig fast og gør det svært at række ud, etablere og vedligeholde relationer eller tage del i eksisterende lokale fællesskaber eller foreningstilbud.
Derfor har frivilligcentret i samarbejde med landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark udviklet et nyt gruppetilbud målrettet unge og voksne, der oplever svær eller langvarig ensomhed.
Med gode erfaringer fra en række andre selvhjælpsgrupper for mennesker, der oplever livskriser som sygdom, skilsmisse og sorg, ser Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev frem til at etablere de nye grupper, hvor mennesker, der oplever ensomhed, kan mødes med andre i samme situation og spejle sig i hinandens erfaringer, følelser og tanker.
De nye ensomhedsgrupper i frivilligcentret er en del af et større projekt finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond, hvor grupperne bliver afprøvet i flere end 20 kommuner, herunder Herlev kommune. Grupperne bliver igangsat af frivillige facilitatorer, og hos Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev er frivillige i gang med et særligt uddannelsesmodul målrettet de nye grupper.
Oplever du, eller kender du nogen, der oplever svær eller langvarig ensomhed? Kontakt os for at høre mere om de nye grupper.
Du kan kontakte s på: 6151 5405 eller mail til:
Tilmeld dig her for at få nyt fra os
Fra Facebook